Fredag arrangerede sleazemetal.dk koncerttur, til det meget omtalte GLAM SLAM arrangement i Växjö, med 4 af Sveriges bedste sleaze/glam/street-metal bands.
Dørene åbnede kl. 19.30 og første band som gik på scenen var et meget veloplagt Babylon Bombs. De lagde ud med 2 numre fra deres kommende cd som virker til at være en værdig opfølger til deres debut cd Doin' you Nasty fra 2006. Derefter kom de velkendte Jaded Heart og Starstruck, som virkelig fik publikum med. Det fede ved Babylon Bombs er at de ikke virker "overdrevet" på en scene, men koncentrerer sig om at spille noget fed musik og det klarede de perfekt denne aften.
Femte sang var Goodbye Good Luck, som bliver deres første single fra den nye cd og allerede nu kan høres på deres myspace. Så var det tid til fællessang med Louder, hvor det igen lykkes at få publikum helt op i det røde felt. Louder... Harder... Faster kunne det sikkert høres helt inde i Växjö centrum. Efter den fik vi Proud, som er det tætteste Babylon Bombs kommer på en ballade. Her kan man virkelig høre forsangeren Dani bruge hele sin stemme.
Så var det tid til sidste nummer og det kunne kun være deres største hit Hometown Hero. Endnu engang kunne man høre på publikum at de ikke kun var kommet for at se aftenens hovednavn Hardcore Superstar. Tror 98% i salen kunne synge med på omkvædet af Hometown Hero, så Babylon Bombs koncerten sluttede perfekt med dette store hit.
Så var det tid til titelnummeret fra deres seneste cd Dreamin' In A Casket samt det overfede nummer Hateful, inden der igen blev plads til et nummer fra den kommende cd. Efter det kom deres nok største hit Wild Boys samt Liberation fra deres debut plade fra 2000 Bad Sneakers And Pina Colada og så var der ellers fest i hallen. Folk sang med så det næsten overdøvede bandet og baren var næsten tom. Og det kræver noget, da det svenske publikum generelt er meget tørstigt.
Næste Hardcore Superstar koncert er d. 12 marts i London med Tigertailz som opvarmning.